Spinning køreteknik
Velkommen til lidt om i Spinning
Udbyttet af spinning forbedres væsentligt ved brug af korrekt teknik på den stationære cykel. Samtidig er god teknik med til at reducere risikoen for skader og anden overbelastning. Her er en kort gennemgang af de mest almindelige kørepositioner og teknikker. 

Generelle regler for køreteknik:

  • En let runding i nederste del del af ryggen
  • Let spændte mavemuskler - navlen ind mod rygsøjlen
  • Albuer foran skuldrene og pegende mere nedad end til siden
  • Fødder og knæ pegende lige fremad
  • Cirkulært pedaltråd hvor der både trædes og trækkes
  • Fødder tæt vandret position under hele pedaltrådet
  • Hoved i naturlig forlængelse af rygsøjlen
  • Afslappede arme, skuldre og overkrop

Siddende kørsel - lavt tempo
(bakke- og joggetempo, kadence <90 RPM)

  • Hænderne holdes på den del af styret nærmest kroppen.
  • Ved kørsel med tung belastning flyttes bagdelens tyngdepunkt evt. en anelse bagud på sadlen. 
  • Kig fremad og ikke nedad ved længere intervaller.

Siddende kørsel - højt tempo 
(løbe- og spurttempo, kadence > 90 RPM)

  • Hænderne holdes på den del af styret nærmest kroppen. 
  • Undgå at svaje fra side til side
  • Undgå at bumpe i sadlen. 
  • Hold ikke for langt fremme på styret. 
  • Sørg for at knæ og fødder hele tiden peger lige frem.

Stående kørsel - lavt tempo
(bakke- og joggetempo, kadence <90 RPM)

  • Hænderne længst fremme på styrets to horn.
  • Bagdelen løftes lige op så den netop kommer fri af saddelspidsen.
  • En anelse bevægelse fra side til side ved hvert pedaltråd er okay.
  • Cirkulært tråd - hug ikke pedalerne ned.
  • Læn ikke overkroppen for langt frem over styret.
  • Undlad at overstrække knæledene i yderpositioner.
  • Tjek at tæer/fødder hele peger ligefrem og ikke nedad.

Stående kørsel - højt tempo
(løbe- og spurttempo, kadence > 90 RPM)

Stående intervaller i højt tempo med let belastning er den teknik som tager længst tid at beherske fuldt ud. Nogle spinning koncepter fraråder den form for kørsel.

  • Hænderne holdes på hornene eller evt. lidt længere tilbage, så du er en anelse mere oprejst end ved stående kørsel med tung belastning. Nogle koncepter anbefaler at holde bagerst på styret som vist på foto. 
  • Hold overkroppen stabil - undgå at cyklen “løber med dig”
    Tag mere belastning på hvis dine bevægelser ikke er under kontrol
  • Læn ikke overkroppen for langt frem over styret
  • Undlad for stort tryk på styret - nøjes med en let stabiliserende berøring på styret
  • Sæt dig ned før tid hvis du har brug for det !